Den Friskeste Malebog er landet

I efteråret 2018 hev vi hos Fleksibel Studios fat i vores gode venner og illustratorer. Vi ville høre, om de var med på noget friskt. Nemlig at skabe en malebog, med gode, skarpe og interessante illustrationer som børn og voksne ville få glæde af at farvelægge. 

Det synes vi er lykkedes ret godt (hvis man selv må sige det!) Bogen er spækket (104 sider) med sorthvid-illustrationer fra Gunnar Wille, Peter ‘Bizk’, Rune Fallesen, Matilde Digmann, Lints, Anton Nielsen og Emil Oscar.

Bogen er spækket med tegninger af forskellige art, der garanterer, at du kan male inden for stregerne. 

Så uanset om du er 5 eller 95 år, så er der helt sikkert en tegning til dig.

Det har aldrig været nemmere at male inden for stregerne

Vi har forsøgt at skabe en underholdende bog, der med forskellige værker kan inspirere og beskæftige i timevis. 

Malebogen er layoutet således, at man nemt kan rive eller klippe tegninger ud af malebogen og give som gave, hænge på hoveddøren eller køleskabet. 

Nedenfor en af Gunnar Willes tegninger. Hverken fugl eller fisk. Lige til at fylde ud med din yndlingsfarve.

Vi håber helt vildt, at du vil tjekke den Friskeste Malebog ud. Den kan købes her.

Hvis ikke du er i stand til at male inden for stregerne, sender du bare en mail til os. Ellers kan du se videoen neden under, hvor bogen får et skud. 

VIDEO: Malebogen in Action